#347

Der findes ingen mor, der ikke har elsket sit barn. Men måden man viser det på, kan være uhensigtsmæssig, henkastet eller flyvsk og det kan let kan føre til, at barnet får ar på sjælen. Forstå dybderne i dit barns hjerte og vær en vis bådsmand, der kan ve

Mine ord til dig - 365 dage - Daisaku Ikeda

Foto1.jpg

Nordisk Kulturcenter

kontakt-ill.1 nordisk kulturcenter

Nordisk Kulturcenter eller Kaikan, som det også kaldes, blev etableret på foranledning af SGI præsident Ikeda i 1988. Formålet var, at det skulle blive et fundament for udbredelsen af Nichiren Daishonins filosofi og praktisering i de nordiske lande.

Historie

Patriciervillaen har en meget farverig historie. Den blev opført midt i Østerbros Rosenvænge kvarter i 1865 af udenrigsministeriets chef, Peter Vedel. Mens han boede der, besøgte H.C. Andersen villaen, når han skulle have udlandsvisum. H.C. Andersens mæcenfamilie Collin boede i en af nabovillaerne. I 1920'erne fungerede huset som kinesisk repræsentation, og under anden verdenskrig overtog SS huset for at indrette det til hvervekontor for de Østfront-frivillige. Efter krigen blev huset brugt som folkeskole og i 70’erne var det kollektiv. Og i 1988 blev huset så et buddhistisk center.

Administration og møder

I dag fungerer kulturcentret som den danske SGI organisations hovedsæde, idet der både findes centre i Stockholm og Oslo. Udover SGI-Danmarks administration findes foreningens butik, hvor man i forbindelse med større møder kan købe forskelligt litteratur og tilbehør til praktiseringen såsom chantekæder og røgelse. Da de fleste møder i SGI-Danmark enten bliver holdt privat eller i lejede lokaler rundt om i landet, er der kun lejlighedsvis større møder i kulturcentret.

Udgives af SGI-Danmark
A.F. kriegersvej 3
2100 København Ø